Tolk og sammenlign: Dorothe Engelbretsdotter og OnklP
Oppgave:
Tolk og sammenlign tekstene «Naar jeg mine feyl vil skue» av Dorothe Engelbretsdotter (se nedenfor) og «Styggen på ryggen» av OnklP & De Fjerne Slektningene (søk opp på nettet).
Kommentar:
Oppgaven er todelt. Du kan selv velge hvordan du vil strukturere svaret ditt, men du skal skrive om form og innhold i begge tekstutdragene. Det er ikke et krav at du skriver like mye om begge tekstene. Bruk relevant fagspråk.
Fra originalutgaven, 1678 (WC)
Dorthe Engelbretsdotter:
Naar jeg mine Feyl vil skue
Naar jeg mine Feyl vil skue Fra min Ungdom indtil nu,
O! hjelp Gud hvad maa jeg grue,
At det rister i min hu,
Siden jeg var Ung og Spæ,
Og kom nys fra Moders Knæ,
TII jeg nu er bleffven Myndig
Har mit Leffned været syndig.
2
Faa, og onde er de Dage
Hvor i Jeg har Ieffved her,
Dog er det min største klage
Som mig mest i Hierted skiær,
At jeg icke tiene kand
Min trofaste Skaber-Mand,
Og hans ære saa udføre
Som jeg billig burte gjøre.
3
Uden Skrømt maa jeg bekiende
At mit Kiød til Dyd er strit,
Aldrig gaar een Dag til ende Uden jeg jo falder tit:
Syndens Mengd er tyck som Græs,
Og jeg slæber paa det Læs,
Hun som Dynd i mine Lemmer Hvert it Ledemod udskiemmer.
4
Den modstander som een Byrde,
Jeg i Barmen bær omkring, Hun vil Qvæle mig og Myrde, Saa det sees i alle ting,
At den syndig Adams Rood,
Er hos mig som Nyre-grood,
Jeg er offver Strød med Synder, Og de Luer op som Tynder.
5
O! hva Middel skal jeg finde,
Som kand løse dette Aag,
Og befri mig Synderinde
Fraa saa mangt it Synde-Tog,
Jeg Idenlig og forsvag
Min Formue i den Sag,
Kand dog indtet meere due, End een Macte-løse flue.
6
See jeg vil it Raad optencke
Som min JEsu teckis tør, Og hans Hierte til mig lencke,
Ved it Fald for Naadsens Dør, Jeg har nu saa trygt og fast,
Troens Arme om ham kast,
Saa min Bøn og Klage-stemme Skal i Anger-taare svemme.
7
Vilt du Gud til Retten gange,
Bleg og skam-rød maa jeg staa,
Og som een Gieldbunden Fange,
Strax med Blussel under gaa,
O! forskiud din Datter ey
Der nu lige tager Vey,
TII dig som all Sorg forandrer,
Saa med disse Ord jeg vandrer.
11
Du min Skrøblighed best kiender,
At jeg ey fuldkomme kand,
Hvordant jeg mit Løffte vender,
Saa det hos mig har bestand, Fest i mig din Lydighed
At den saa maa holde ved,
Jintil jeg min Aand udøser, Og du Jsrael forløser.
Fra Sjælens Sang-Offer, 1678