KAPITTEL
5

Ibsen og Bjørnson: The HIBB battle

3_5 Ibsen og Bjørnson The HIBB battle.jpg

Henrik Ibsen og Bjørnstjerne Bjørnson var mer radikale, tolerante og individualistiske på 1800-tallet enn mange våger å være i dag.

Hadde de levd i dag, hadde de utvilsomt funnet en fet beat og vist attitude.

Let the HIBB-rap-battle begin!

Bjørnson om fremmedfrykt

«Jeg føler mig skamfuld, hvergang en Landsmand bruger det paa denne Maade … Hvad var Norge uden de Fremmede? I Haandværk, Industri, Handelsskab, Kunst, sociale og politiske Opgaver? … At skjælde ærlige Folk ud som «Fremmed», er en slet arv fra den Tid, de forskjellige stammer hadede hverandre … Det er Grisemoral i den, vi vil være alene i Trauget.»

(Fra Dagbladet 1892)

Bjørnson om homofili

«Kjærlighet mellom samme kjønn burde avkriminaliseres», skrev Bjørnson i en artikkel i Dagbladet i 1891. Han hadde nære forhold til flere homofile, slik som de danske forfatterne Herman Bang og H.C. Andersen.

I 1897 kom fortellingen «Ivar Bye» ut i samlingen Nye fortellinger. Den handler om Bjørnsons egen venn, en homofil mann med samme navn. Slik åpner novellen:

Ved hans dødsleje gav jeg mig selv det løfte, at så snart hans historie engang kunde fortælles, skulde jeg gjøre det. Men jeg visste, at i den første menneskealder derefter kunde det næppe ske.

Så forteller Bjørnson Ivar Byes historie, en historie om et liv med mange vanskeligheter:

Senere sa jeg til ham: «Hvad der kunde ha blet av dig, Bye, om du hadde tordet slippe dig til.»

«Ja,» svarte han, «noget mellem askepot og nøkken. Også når nøkken gråter. … Men der var slåt bom for mig fra først av.» –

Ibsen om russeliv og kjendiseri
  1. Jeg agter ikke at holde en Tale, men blot at afgive en Erklæring. Jeg vil være Rus alle mine Dage. Den Dag jeg ikke er det, vil jeg ikke agte mig værdig til at leve.
  2. Det er mig meget imod at høre mit Navn saa ofte højlydt nævnt. Jeg søger helst Ensomheden, […] Dersom min Tilværelse har haft nogen Betydning, som De siger, saa kommer det af, at der er Slægtskab mellem mig og Tiden.

(Tale ved Studentersamfundets russefest 3. oktober 1885)

Ibsen om «det adelige element»

Her er altsaa endnu meget at gjøre, før vi kan siges at have naaet frem til virkelig Frihed. Men vort nyværende Demokrati vil neppe magte at løse de Opgaver. Der maa komme et adeligt Element ind i vort Statsliv, i vor Styrelse, i vor Represæntation og i vor Presse.

Jeg tænker naturligvis ikke paa Fødselens Adel og ikke en Gang paa Evnernes eller paa Begavelsens. Men jeg tæker paa Karakterens, paa Sindets og paa Viljens Adel. Den alene er det, som kan frigjøre os.

Dette Adelskab, som jeg haaber at vort Folk skal forlenes med, det vil komme til os fra to Kanter. Det vil komme til os fra to Grupper, som endnu ikke har taget nogen ubodelig Skade under Partitrykket. Det vil komme til os med vore Kvinder og med vore Arbeidere.

(Til Arbeidernes Fanetog i Trondheim, 14. juni 1885.)

Ta kontakt med digitalt@fagbokforlaget.no for å få tilgang til denne ressursen
Eller

Ta kontakt med digitalt@fagbokforlaget.no for å få tilgang til denne ressursen
Eller logg inn